Thingvaldemar – information
Thingvaldemar (Þingvallavatn) er Island største sø. Man kan købe fiskekort til flere dele af søen. Jeg er udmærket klar over at den ikke hedder det jeg kalder den… Navnet er ikke vigtigt for mig i min beskrivelse af søens bedste fiskepladser.
Søen er lige knap 84 kvadratkilometer stor og 114 meter dyb. Den dybeste fiskeplads i søen er nævnt her under. Her fisker man udover en plads på hele 80 meter i dybden.
Mange af fiskepladserne er vidt forskellige fra hinanden og holder derfor også¨forskellige fisk. På den måde ment, at nogle pladser byder på flere røddinger, andre hovedsageligt søørreder, mens nogle helt tredje og fjerde byder på lige mange af hver art.
Langs nogle ganske få pladser i Thingvaldemar fanger jeg flest store fra 70-80+ cm.
Hvis man affisker 1-5 af pladserne korrekt igennem på samme dag, skal man være uheldig ikke at ramme én eller flere fisk over 60-70 cm. på dagen.
Nogle gange kommer de langt større.
Nyere udfordringer
Søen møder dog en del udfordringer i den seneste tid. Nogle af de større fisk er ramt af en parasit der gør at de ikke tager på selvom de indtager føde. Det betyder at man til tider fanger en fisk fra 70 til +80 cm. som mest af alt minder om en knivfisk.
Der fiskes en del med makrel i søen, hvilket burde dæmmes op for.
Der er flere en 50.000 østeuropæere i Island. Mange af dem elsker at fiske i Thingvaldemar. Jeg ser tit døde fisk og hoveder af store ørreder ligge i vandet langs fiskepladserne i søen. En dag var vi 3 lystfiskere som så 8 hoveder af søøreder, som jeg har vurderet til at have været fra ca. 2 kg. og op til ca. 6 kg. Alle i samme stand og sikkert fanget samme dag. Flere hele og døde fisk er også at finde langs søen. Det var der også denne dag. Nogle med voldsomme kroge i halsen eller siddende i liner med flere kroge.
Jeg har forsøgt at råbe de ansvarlige for søen op. Men de virker ikke helt til at gå op i sagerne. Så jeg har givet op på deres vegne. Man skal ikke forvente ren idyl mere når man fisker ved denne sø. Specielt ikke i delen, naturreservatet.
Island skal til at vågne op.
Jari.