Island er indbegrebet af:
Elendig service
Mange steder i Island f.eks. hos købmænd, campingpladser og restauranter etc. virker det ofte som om man bare vil have gæsternes penge men ikke gæsterne/kunderne selv. Har man være i Island vil man kunne genkende dette. Her efter 5 år som fiskende gæst på øen kan jeg kun komme frem til én konklusion på, hvorfor de mange steder med den måde at være på stadig eksisterer. Et utal af turister. Alt for mange til at de finder god service vigtigt. Der kommer alligevel nye kunder…
Landet fortjener langt færre turister så de kan lære at dårlig service ikke betaler sig. Men det gør det jo så desværre i dette tilfælde. Hvilket bringer mig til det næste emne. Tingene bliver tilmed dyrere for hvert år der går. Servicen er stadig mangelfuld, men de kan slippe afsted med det. Turismen vokser hvert år i dette alt for hypede land, som for en lystfisker fra Danmark, egentlig ikke er bedre overordnet set. Desuden kan naturen findes større og mere spektakulær i mange andre lande i verden. Fordelen ved Island er, at der er meget lækker og varieret natur samlet i et meget lille land. Kompaktheden er fordelen.
Høje priser/grådighed
At priserne stiger hører naturligvis sammen med efterspørgslen. Det er populært at tage til Island. Generelt er udgifterne til at drive overnatningsstederne, købmændene og restauranterne i Island ikke steget voldsomt. Det er grådigheden og udnyttelsen af turisterne derimod.
Det går stærkt når man handler ind. Selv i et supermarked. På trods af at man står med de almindelige råvarer såsom pålæg, brød, æg, mælk og ost, er man hurtigt oppe i nærheden af 350-400 kr.
Restauranterne laver generelt kedeligt mad, men tager gerne 250-400 kr. for en hovedret alene.
Et land som er offer for verdens hype og egen udnyttelse deraf
Hypen Island er offer for vil ingen ende tage. Det kommer sig hovedsageligt af alle de mennesker der hyper sig selv fordi de har været i Island. De gør landet til noget ekstraordinært, så de selv bliver ekstraordinære. Folk der lever på og lever gennem andres rejser og oppustede eventyr på youtube og instagram falder lige i fælden.
Island er indbegrebet af alt det ovenstående, men har også gode sider.
Misinformation
Flere steder i Island udleder man kloakken direkte ud i havet, søen eller elven. Bl.a i Sauðárkrókur og Selfoss hvor der kommer toiletpapir og bind flydende med strømmen eller kan ses liggende på havbunden.
Desuden er der flere havbrug rundt om i landet. De klamme fakta skal også nævnes af et land, som markedsfører sig som en tæt på perfekt- og miljøvenlig destination.
Island er indbegrebet af:
Enorme mængder af laksefisk i stort set hvert et hul, rende eller sprække med ferskvand i. Kyster med havgående røddinger, laks og havørreder.
Flere spændende havne og klippekyster hvor både torsk, sej, havkat, skrubbe, kuller, hvilling og lange m.fl. kan fanges. Det samme gør sig gældende for landets fjorde.
10.000 forskellige fiskekort. Hver lodsejer sælger efterhånden hver deres fiskekort. Få er kortlagte/offentliggjorte online.
Alle vil have mere og mere for deres fiskekort. Nogen af dem der vil have mere besidder noget af det mest elendige fiskevand. Men det ved man ikke før man har betalt og spildt sin tid. Går den så går den…
Der fiskes med garn i flere søer og elve. I nogle tilfælde i selvsamme vande der sælges fiskekort til.
Det ovenstående er ofte alt det man ikke får at vide om Island.
Det er nu skrevet…